|
Loge nr. 89 Rebekka
Logens historie Søsterloge nr. 89, Rebekka.Institueret den 1. september 2001. Moderloge er søsterloge nr. 8, Dronning Dorothea. Det var med en masse forventninger i bagagen, at nogle søstre fra nr. 8 Dronning Dorothea tog initiativet til af få oprettet en Odd Fellow forening. Det er et stort arbejde at få en sådan til at vokse, men når anstrengelserne bærer frugt, står man med følelsen af, at samarbejde og sammenhold gør både glad og stærk. Vores anstrengelser blev til søsterloge nr. 89 Rebekka under den uafhængige Storloge for kongeriget Danmark I.O.O.F. Det hele startede med et studiekreds møde i februar 2000.
Alle deltagere blev opfordret til at tilkendegive deres
interesse. Det blev starten på vores forening, der allerede den
4.okt. 2000 blev institueret som Odd Fellow forening Rebekka. På grundlag af erfaringerne fra enestående ældre søstre, der både
har udfærdiget devise og recitativ ..foruden at ha´ været behjælpelig
med gode råd til udformning af vort smukke logetæppe, så blev det
muligt for os allerede knap 11 mdr. fra foreningen start, at blive
institueret som loge, hvilket skete den 1. september 2001. Fribrevet blev af søster deputeret storsire Anna Asgreen overrakt til følgende søstre, stifterne af logen: Grethe Nielsen, Karen Nielsen, Kirsten Helleshøj Jensen, Ketty Skræddergaard og Annemi Fuglsang-Schmidt. At det blev Rebekkanavnet, der vandt afstemningen om logens navn, er jo meget nærliggende, eftersom vi i dag kaldes Odd Fellow søstre. Rebekka har altid været et forbillede for tusinder af søstre jorden rundt, for det er hendes hengivenhed, hendes trofasthed mod idealet, den handlekraftige nytænkning og viljen til at tage det fulde ansvar for sine handlinger, der gør, at vi er stolte over, at det blev os, der fik lov til at kalde vores nye loge ved det stolte navn. Vi vil bestræbe os på, at det altid er det positive, der er i højsædet. Vi vil skabe en åben loge, og med hjertet fuldt af god viljestyrke til ved handling at vise, at vi er Odd Fellows, da er vi godt på vej. Det er ikke enkeltpersoner, der betyder noget, det er kollektivet Vi vil gøre vort bedste, for at loge nr. 89 Rebekka vil blive en lang kæde af bekræftelser på at det at være Odd Fellow, er noget ganske særligt. Vi vil stå sammen og løfte i flok, bruge de pund, som vi har fået betroet, ved at være os selv, ikke stræbe efter at blive en efterligning af en anden. Må vi få held til at bringe de høje mål, som vor Orden foreskriver os, ud til den hverdag, der omgiver os uden for Ordenens mure - alt i overensstemmelse med de løfter, som vi alle har aflagt på vej ind i Ordenen. Lad vor glæde for logen og for Ordenen blive omsat i handling.
Ved starten den 1. september 2001 var vi 30 søstre, som ved afslutningsmødet den 1. maj 2002 var vokset til 41 søstre - en tilgang på 11 (36%), og der er flere på vej. Ved installationen den 1. september 2001 blev følgende indsat som søsterloge nr. 89 Rebekka´s første embedsstab:
Udnævnte embedsmænd:
|